FORSIKRINGSVILKÅR TRYGHEDSAFTALE ERHVERV Udvidet Garanti Forsikring 1. Forsikringen 1.1 En TRYGHEDSAFTALE ERHVERV dækker reparationer af bilen i tilfælde af mekaniske og/eller elektriske fejl. 1.2 Forsikringen træder i kraft fra og med købsdatoen for en TRYGHEDSAFTALE ERHVERV, som anført på forsikringscertifikatet. 1.3 Efter udløb af fabriksgarantien vil en TRYGHEDSAFTALE ERHVERV dække de reservedele, som er anført i pkt. 2, men ikke dække de reservedele, der er anført i pkt. 4. 1.4 Hvis en reservedel, der er dækket jf. pkt. 2, ikke er dækket af fabriksgarantien , vil en TRYGHEDSAFTALE ERHVERV dække den pågældende reservedel fra og med købsdatoen for en TRYGHEDSAFTALE ERHVERV. 1.5 En TRYGHEDSAFTALE ERHVERV ophører automatisk når køretøjet når dækningens slutdato, eller når køretøjet når følgende km fra datoen for første registrering, alt efter hvad der indtræffer først: a. 2-års forsikringer på nye køretøjer = 120,000km b. 3-års forsikringer på nye køretøjer = 150,000km c. 1- års forsikringer på brugte køretøjer = 150,000km d. 2- års forsikringer på brugte køretøjer = 150,000km e. 3- års forsikringer på brugte køretøjer = 150,000km 2. Forsikringen dækker 2.1 En TRYGHEDSAFTALE ERHVERV dækker: a. Alle bilens mekaniske og elektriske dele; b. Olietætninger eller -pakninger, hvor fjernelse af motor, gearkasse eller differentialedrev/baghjulsdrev er afgørende for reparationens udførelse c. Olier, oliefiltre og frostvæske hvis udskiftning er nødvendig som følge af en dækket mekanisk og/eller elektrisk fejl; d. Skader på motorhuse og lignende som følge af en dækningsberettiget mekanisk eller elektrisk fejl på en TRYGHEDSAFTALE ERHVERV; e. Fabriksmonteret audio-, entertainment-, medie og navigationsudstyr. f. I Danmark og de lande, som er tilsluttet grøntkortordningen. Du kan se de omfattede lande på dfim.dk. 2.2 Forsikringsgiver forbeholder sig ret til at anvise brug af originale, eller renoverede originaldele og af producenten godkendte uoriginale dele, hvor det måtte være hensigtsmæssigt i forbindelse med en skade, der kræver reparation eller udskiftning af dækkede reservedele. 2.3 Dækningssummen ved reparation og udskiftning af dækkede reservedele i tilfælde af mekaniske og/eller elektriske fejl er for en enkelt skade, og for de samlede skader anmeldt på en TRYGHEDSAFTALE ERHVERV, maksimalt bilen s anskaffelsesværdi. 3. Serviceeftersyn 3.1 For at opretholde en TRYGHEDSAFTALE ERHVERV skal alle serviceeftersyn foretages regelmæssigt og rettidigt i overensstemmelse med producentens forskrifter hos et autoriseret eller kvalificeret værksted. Overholdes disse krav ikke, vil efterfølgende anmeldelser blive afvist, og forsikringen bortfalder. Du skal dokumentere, at de nævnte serviceeftersyn er foretaget ved fremvisning af servicebog eller tilsvarende dokumentation. 4. Forsikringen dækker ikke a. Service og vedligeholdelse, herunder dele, der med mellemrum skal udskiftes som led i bilens almindelige vedligehold. b. Følgende dele: Lak og paneler Karrosseri og dets dele (f.eks. kofanger, lygter og pærer, chassis og undervogn, tagrælinger, brændstoftank, kabler og ledninger, forbindelser og sikkerhedsseler, karosseri forseglinger, kaleche) Ruder, indtræk eller udsmykning (f.eks. beskyttende gummi kantliste, sidespejle, indvendige dørpaneler, armlæn/hovedstøtter, sæder, sædevarme ledninger, solskærme, vindafvisere) Hjul, hjulbalancering og hjullejer, Alle batterier inklusive battericeller til el- og (plugin)hybridbiler; Eksternt udstyr såsom blinkende lys, skilte og lifte Eksterne ladesystemer samt komponenter (ladestik og -kabel, hjemmeopladningsdock og hurtigopladningsport); Kilerem og andre remme; Raslende kæder/knastkæder Katalysator og udstødningssystem; Alle beslag; Suspensionsbøsninger Støddæmpere og gummibeklædning, luftaffjedringsdele, alle manchetter og beklædninger; Alle rør, slanger og filtre til væsker og brændstof; Svingarme; Udløste airbags; Antenner; Sikringsdåser; Softwareopdateringer, medmindre de er påkrævet på grund af en omfattet mekanisk eller elektrisk fejl. c. Enhver mekanisk og/eller elektrisk fejl dækket under anden forsikring eller garanti, herunder fabriksgaranti samt tilbagekaldelser iværksat af producenten. d. Alle skader der skyldes udefrakommende hændelser. e. Bugseringsomkostninger, tidstab, gener, kommercielt tab, ansvar for dødsfald eller personskade, skade på anden ejendom samt direkte eller indirekte tab eller følgetab. f. Reparationsomkostninger hvor forsikringsformidler eller forsikringsgiver ikke er blevet kontaktet forud for påbegyndelse af reparationsarbejdet, eller hvor forsikringsgiver ikke har godkendt reparationen så omkostningerne er forøget som følge af den manglede kontakt eller godkendelse. g. Følgeskade på en undtaget del som følge af fejl i en dækket del, samt skade på en dækket del som følge af svigt i en undtaget del. h. Enhver mekanisk og/eller elektrisk fejl forårsaget ved 1) brug af bilen til ulovligt formål, 2) føreren ikke havde gyldigt kørekort 3) brug af bilen i strid med producentens retningslinjer og anvisninger for brug eller 4) som følge af grov uagtsomhed. i. Enhver mekanisk og/eller elektrisk fejl i en dækket del, som forud for den mekaniske og/eller elektriske fejl har været repareret et andet sted end hos et autoriseret eller kvalificeret værksted , hvis der er en sammenhæng mellem skaden og reparationen. j. Alle dele som ikke er originale dele fra producenten eller af tilsvarende kvalitet. Alle dele skal ydermere være enten fabriksmonteret eller monteret af et autoriseret eller kvalificeret værksted. Skader dækkes ikke, hvis der er sammenhæng mellem montagen og skaden. Denne undtagelse gælder ikke udskiftningsdele, som forsikringsgiver har godkendt i forbindelse med en dækket skade. k. Enhver mekanisk og/eller elektrisk fejl, som kan henføres til, at bilen er udstyret med en anden brændstofenhed end den af bilens producent leverede, monterede eller godkendte, samt enhver skade, der skyldes anvendelse af forkert eller kontamineret brændstof, smøremiddel eller væsker, og ethvert tab af brændstof, frostvæske og olie. l. Enhver skade på bilen som følge af almindelig slitage, korrosion, rust eller anden form for gradvis funktionstab eller -nedsættelse. m. Enhver dækket del, som ikke er i stykker, men som udskiftes i forbindelse med reparation af anden dækningsberettiget skade. n. Ethvert direkte eller indirekte tab eller skade opstået som følge af fejl i udførelsen af en reparation eller som følge af dårlig kvalitet af en udskiftet reservedel i forsikringens løbetid. Sådanne omkostninger er værkstedets ansvar. o. Enhver udgift relateret til støj og/eller vibration, som skyldes nedslidte dele, slør eller dårlig isolering, ligesom tætninger og pakninger ikke dækkes bortset fra de anførte under pkt. 2. p. Enhver skade eller fejl, som var indtruffet forud for ikrafttrædelsen af en TRYGHEDSAFTALE ERHVERV. q. Enhver skade der anmeldes senere end 14 dage efter, at den pågældende fejl er konstateret, eller reparationer som følge af fortsat brug af bilen efter en fejl er indtruffet (herunder tab af smøre- eller kølemidler). Version 01.05.2024
Download PDF fil